Mit banner

Underside

 Retropsychokinesis Experiments Online

Prøv det selv!

 Kan du påvirke computeren ved tankens kraft alene?

Vil du selv prøve, om du har psykiske evner, der kan påvirke en computers kredsløb, kan du deltage i tre PEAR-lignende eksperimenter på websitet www.fourmilab.ch/rpkp , hvor dine resultater vil indgå i et verdensomfattende forsøg. I modsætning til Princetons eksperimenter, hvor forsøgspersonerne direkte forsøger at påvirke elektronik mentalt under kontrol af PEARs forsøgsledere, har University of Kent i Storbritannien udviklet en metode til at udvide antallet af forsøgspersoner til alle med adgang til internettet. Tanken er at tilbyde simple computeranimationer, som du kan forsøge at påvirke, mens dine resultater løbende bliver sendt tilbage til serveren. det kan for eksempel være et pendul, som du skal puffe til eller standse, eller et ur, som du skal tænke frem eller tilbage. For at sikre forskerne fuldstændigt overblik og modvirke fejl og bevidst snyderi, er animationerne imidlertid genereret og lagret i forvejen, idet sindet tilsyneladende er ligeglad om påvirkningen sker i realtid eller forskudt. Det indebærer imidlertid, at sindet kan påvirke begivenhedsforløb, der allerede er sket, hvilket synes at trodse alle naturlove. Men metoden åbner hidtil uanede muligheder for at foretage, efterprøve og gentage vilkårlige eksperimenter, ligesom enhver har adgang til at analysere og kontrollere resultaterne. Kent universitetets internetseksperiment består af tre små java applets, der er styret af en såkaldt "genuine" random number generator. Du skal forsøge at påvirke animationen på forskellig vis.
   Klokkekurven (Bell Curve) illustrerer et typisk tilfældighedsforløb med flest små afvigelser (i midten) og få større (til siderne). Du skal prøve at bevæge markøren i den ønskede retning. Urets visere kan gå frem eller tilbage. Farven skifter, så du tydeligt kan se, når du har passeret kl.12. Pendulet svinger støt frem og tilbage, medmindre du tvinger det til at accelerere eller standse.

 

Tilfældigheder på samlebånd

Hjertet i PEAR-maskinerne er en såkaldt "REG" - en Random Event Generating-kreds, der frembringer en strøm af vilkårlige binære talrækker af nuller og ettaller. Det betyder i praksis, at maskinerne styres så tilfældigt, at enhver afvigelse fra det forventede bevægelsesmønster tillægges statistisk betydning.
   Men britiske forskere mener, at computereksperimenter via internet, hvor talrækker frembringes af en sådan random number generator, ikke er tilfældig nok.Kender man den givne algoritme, der ligger til grund for kredsens virkemåde, kan man nemlig også forudsige nummerrækkefølgen. Derfor anvender disse forskere i stedet random numbers baseret på henfald af radioaktivt materiale, som bliver registreret af en Geiger-tæller. Ulempen ved denne form for "genuine random numbers" er dog at talrækkerne genereres forholdsvis langsomt (ca. 30 bytes pr. sek.).

Kilde: Datatid nr. 10.02

Bellcurve                   Uret                   pendulet 
Der er disse tre forskellige forsøg at muntre sig med, klokkekurven, uret, og pendulet. Det gælder i alle disse forsøg om med tankens kraft alene at styre mod det mål, der er beskrevet på siden.                

 

 

Har du stresset din pc i dag?

Princeton-forskere har påvist, at elektroniske komponenter lader sig påvirke af målrettet tankevirksomhed og nervøsitet.

I kælderen under det fornemme Princeton University i New jersey, USA har en håndfuld forskere og skiftende forsøgspersoner gennem de sidste 25 år forsøgt at efterprøve, om digitale kredse og computere kan blive påvirket af den menneskelige vilje. Over 100 millioner forsøg synes at bevise det: Computere kan ikke bare opfatte dine tanker, de kan også reagere på dem.

Du gør pc'en nervøs
Kender du det, at printeren gør knuder, lige før en vigtig opgave skal afleveres? Eller at computeren ustandselig går i sort, når du utålmodigt forsøger at installere et nyt spil. Så er det måske fordi, at computeren opfanger dine stressede tanker og reagerer forvirret på al din nervøse psykiske energi.
   For skal man tro et lille eksklusivt forskerhold på Princeton University i USA, kan digitale kredsløb nemlig registrere - eller opfange - menneskelige tankeimpulser og reagere på dem.
   Så din pc og printer pludselig ikke makker ret i en presset situation, er det simpelthen fordi du bevidst sender en strøm af frustrerede tankeimpulser mod apparaterne, og derved blever de ellers så punktlige bits og bytes skubbet ud af trit.

Tankens kraft over maskinen
Siden slutningen af halvfjerdserne har en lille skare forskere fra Princeton arbejdet i et beskedent kælderlaboratorium med den flotte betegnelse Princeton Engineering Anormalies Research. Det står for "Princetons forskning inden for maskinelle unormalheder", men i daglig tale omtales laboratoriet blot med sin forkortelse PEAR. I virkeligheden har det lille kælderlaboratorium mere karakter  af en hyggelig lejlighed end af et videnskabeligt teknisk forsøgsområde, og hver dag tilbringer frivillige forsøgspersoner timer med at forsøge at påvirke forskellige digitale forsøgsopstillinger med vilje. Apparaterne kan være vidt forskellige. Men fælles for dem alle er, at de styres af en såkaldt digital tilfældighedsgenerator, der sørger for, at alt er 100 pct. tilfældigt og uforudsigeligt.
   - Hvilket også er tilfældet, når apparaterne overlades til sig selv, fortæller laboratoriets leder og grundlægger, professor Robert Jahn, ekspert i rumfartsteknik og tidligere dekan for Princeton Universitetets afdeling for teknik og anvendt videnskab.
   - Men sådan går det ikke altid, når de har selskab. For når visse forsøgspersoner koncentrerer deres tanker, makker maskinerne ofte ret - statistisk set - og kan manipuleres af tankevirksomheden, fortæller professoren.
   Og selv den der måske kun kan påvise en effekt i 2-3 forsøg ud af ti tusinde, tegner det samlede resultat test efter test et så klart og entydigt billede, at det ikke kan skyldes tilfældigheder, fejl under forsøget eller blot almindelig matematisk usikkerhed.
   - Konklusionen kan ikke være andet end, at mikroprocessorer åbenbart under visse omstændigheder kan mærke og reagere på den menneskelige vilje, og det sker matematisk udtrykt i 16% flere tilfælde, end almindelige sandsynlighedsberegning foreskriver. Det lyder måske ikke af særlig meget, men det skal sammenholdes med, at resultatet efter al sund fornuft og teori burde være 0%. Og her er vel at mærke tale om forsøg, der både kan gentages og kontrolleres, og som er foretaget under de strengest tænkelige videnskabelige betingelser, uddyber professor Robert Jahn.

Mentale trusler mod skildpadder og springvand
Det hele startede i 1979, da en af Robert Jahns studenter ville lave et forsøg, der gik ud på at fastslå, hvorvidt menneskers sind mon kunne påvirke en simpel digital kreds af den type, der blot udsender tilfældige strømme af binære talrækker. Binære tal består af nuller og ettaller, hvor nul betyder, at elektrostrømmen er afbrudt, og ettaller angiver, at den er tilsluttet. Og til både professorens og hans studerendes yderste forbløffelse viste den lille talgenerator sig faktisk at være følsom over for menneskelig vilje. Det forsøg overbeviste professor Jahn om, der tilsyneladende foregik noget, der var værd at undersøge nærmere.
   Robert Jahn fik hurtigt samlet et forskerhold bestående  af blandt andre en specialist i teoretisk fysik, en elektroingeniør samt en eksperimenterende psykolog i et ledigt lokale under universitetet, og her begyndte man at konstruere forskellige sindrige forsøgsapparater.
   En forsøgsopstilling består eksempelvis af et computerstyret pendul, der foretager forskellige uforudsete bevægelser, små sidesving og større ryk. Forsøgspersonerne skal eksempelvis tænke pendulet til at foretage små udsving og ingen store eller omvendt. I et andet apparat bliver et stort antal kugler fordelt tilfældigt i en række lodrette rør. Når maskinen arbejder alene, fordeler kuglerne sig efter sandsynlighedens love med flest kugler i midten og færre ude i siderne. Men under indflydelse af menneskelig vilje kan måden, kuglerne fordeler sig på blive forskudt. Nok en anordning udgøres af et springvand, hvor pumpen styret af et digitalt kredsløb sørger for, at vandstrålerne hele tiden rejser sig til forskellig højde. Her er det op til viljefaste forsøgspersoner at beordre strålerne mentalt op eller ned.
   - Nogle kritikere har stillet spørgsmålstegn ved disse maskiner, fordi de indeholder mekanik, der kan blive påvirket af  mange andre ting end menneskelige tanker, fortæller Robert Jahn og fortsætter:
   - Af den grund har vi også udviklet opstillinger, der udelukkende er opbygget af elektroniske komponenter. vi har også haft meget fornøjelse af en lille robot i form af en skildpadde, der tøffer totalt tilfældigt rundt på et bord. Og det er så forsøgspersonernes opgave at lokke den til hen til sig uden at røre ved den. Om det sker ved at true den mentalt eller kalde på den af lungernes fulde kraft er ligegyldigt.
   Desuden har forskerteamet udviklet computerprogrammer, hvor forsøgspersonerne skal påvirke figurer direkte på skærmen. Opgaven kan for eksempel være at tvinge en kurve op over eller under en linje. I et andet program morfer computeren to forskellige billeder sammen på skærmen, og her skal forsøgspersonerne med viljens hjælp prøve at få det ene billede til at "vinde" over det andet.

Opdagelse skabte ingen store overskrifter
Efter 12 års eksperimenter fremlagde PEAR i begyndelsen af 90'erne en foreløbig klokkeklar, men også noget kontroversiel konklusion: Under bestemte betingelser kan mennesker påvirke digitale kredsløb og dermed også computere alene ved tankens kraft.
   Mærkeligt nok skabte det ikke de store overskrifter i den nøgterne videnskabelige litteratur. Forskerteamet havde ellers både forestillet sig og frygtet mulige beskyldninger fra videnskabelige kolleger om fusk eller ønsketænkning for ikke at sige parapsykologisk sortkunst, hvilket ikke ville højne universitetets eller de involverede videnskabsfolks navn og rygte. Lige så slemt havde det også været, hvis flokke af tekniske profeter nu i overstrømmende begejstring gav sig til at udmale en fremtid fuld af tankestyrede transportmidler og computerrobotter. Men Princetonforskerne opdagelse blev stort set forbigået i tavshed.
   - Oftest vælger seriøse videnskabsfolk at ignorere ting, de ikke umiddelbart kan forholde sig til og håber på, at der viser sig en såre enkel og naturlig forklaring på det hele, og det er nok grunden til, at de helt voldsomme reaktioner udeblev, forklarer Robert og fortsætter: - På den anden side er der ingen, der har kunnet underkende eksperimenterne, der alle er foretaget på 100% videnskabeligt grundlag og tilrettelagt, så alle forsøg kan gentages og alle resultater efterprøves.

Er hjernen blot en biologisk pc?
Alligevel kan professor Jahn ikke bidrage med nogen fyldestgørende og videnskabeligt tilfredsstillende forklaring, for som han siger. - Vi ved endnu ikke, hvordan den menneskelige hjerne og bevidsthed fungerer. Er hjernen blot en biologisk computer, der fungerer ved hjælp af elektriske hjerneimpulser, og er bevidstheden blot et produkt heraf? Eller hænger stof og psyke sammen på en måde, vi ikke hidtil har været i stand til at erkende? Selv hælder jeg efter 20 års forsøg mest til Einsteins tanker om, at masse og energi er to sider af samme sag, og at stof og bevidsthed består af fælles grundmateriale, som også kvantespecialister som Werner Heisenberg og Erwin Schrödinger foruden Max Planck og Niels Bohr har været inde på.

Einstein atter bevist
I lang tid kunne vi ganske vist kun godtgøre første halvdel af Einsteins teori - nemlig at partikler kan omdannes til energi, der udbreder sig i bølgeform, som for eksempel er tilfældet i såkaldte partikel-acceleratorer. Men nu hvor fysikere på Stanford universitet har bevist hele teorien ved at omdanne lysbølger til fysiske partikler, kan man udmærket forestille sig, at hjernens tankeenergi under visse omstændigheder kan optræde som faste elektronlignende partikler, der udbreder sig i et binært mønster. Eller sagt på godt dansk kan hjernen altså frembringe digitale mønstre i maskinerne, som tager dem for gode varer og derfor også reagerer behørigt på dem, som de ville gøre med enhver anden binær ordre. - Det er dog ikke formålet med vores forskning at træde ind på bio-psykologiens områder, forklarer Robert Jahn.
   - PEAR er et teknisk forskningscenter, og foreløbig har vi derfor blot konstateret, at forholdet eksisterer, men vi påpeger samtidig, at det kan indebære nogle højst alvorlige konsekvenser. I dag er der jo indbygget mikroprocessorer i næsten al moderne teknik fra operationsudstyr til jagerfly og også vore boliger er fulde af mikroprocessorer, som kan blive uheldigt påvirket af vore følelser.

Kvinder bag alt
Foreløbig er PEAR-forskerne begyndt at undersøge, hvilke typer mennesker, der er bedst til at øve psykisk indflydelse på elektronikken. - Og det har vist sig, at kvinder generelt er bedre til at kontrollere apparaterne i vore forsøgsopstillinger end mænd, afslører Robert Jahn.
   Endvidere forbedres resultater - hvilket måske ikke virker overraskende - når to eller flere personer forener deres vilje om at opnå en bestemt reaktion. Og her er det tilsyneladende af betydning, at de er af hvert sit køn. Er der derfor tale om en hel gruppe, der arbejder sammen, skal den helst bestå af lige dele mænd og kvinder. Endnu bedre resultater scorer en gruppe, hvor de deltagende på én eller anden måde er følelsesmæssigt engageret i hinanden, for eksempel familiært, og allerbedst scorer to, der er forelsket.

Ny tidsalder kan være på vej
- Spørg mig ikke hvorfor, siger Robert Jahn og uddyber: - Vi er teknikere og må koncentrere os om den tekniske side af sagen. Men det er klart, at jo mere vi ved om dette fænomen, jo bedre kan vi måske en dag udvikle metoder til at skærme og beskytte elektroniske partikelstrømme.
   PEARs overraskende forskning kan muligvis betyde, at mennesket en dag vil kunne styre sine maskiner intuitivt og direkte via "mind control", og så vil vi stå foran en helt ny tidsalder, hvor mennesket og maskine forstår hinanden og kan virke sammen på en spændende anderledes og hidtil utænkt måde.

Kilde: Datatid nr. 10.02 

 Til toppen